Hjem for kulturskabere og kulturoplevelser

Åbner 2024

Her er Nordhus’ ungepanel

Hjertet af Nordhus bliver 39 unge voksne, der lever, lærer og arbejder sammen om at skabe kulturoplevelser bl.a. inden for mad, musik og iværksætteri. Derfor er det også naturligt for os, at vi helt fra starten etablerede Nordhus’ Ungepanel.

Panelet består af initiativrige unge voksne med forskellige baggrunde og interesser. De er med til at skabe og udvikle Nordhus. Nogle er studerende, andre arbejder, nogle gør begge dele. Nogle elsker mad, andre musik, og nogle vil gerne være eller er selvstændige iværksættere. Fælles for dem alle er, at de har en holdning til tingene og har lyst til at involvere sig i fællesskabet og være med til at skabe rammerne for, at Nordhus både kan blive et godt skridt på vejen ind i voksenlivet for unge voksne og et spændende kulturhus, for alle der vil besøge huset.

Energien er høj, og panelets input og engagement er berigende i skabelsen af Nordhus.

”Vi skal styrke de unge gennem fællesskaber”

Nordhavn Avis har skrevet en artikel om Nordhus.

“De unge skal være forskellige. Og de skal alle have modet og lysten til at sætte en periode af deres liv af til at indgå i et fællesskab, hvor de kan lære om iværksætteri, kultur og samarbejde. Samtidig skal Nordhus være et sted for personlig udvikling, hvor de unge får nye kompetencer og nye netværk,” siger stifter Felicia Nørgaard.

Læs hele artiklen om os her.

Foto: Nordhavn Avis