Kulturskaber – Gastronomi

Vi har helt ekstraordinært fået en ledig plads som Kulturskaber på Gastronomi linjen, så drømmer du om at være del af et fedt arbejdsfællesskab og kan starte OG flytte ind i Nordhus den 13. august, så se med her.

At være Kulturskaber i Nordhus

Som kulturskaber i NORDHUS skal du være mellem 18-25 år og kunne bo, arbejde og følge et kulturiværksætterforløb i 12 måneder. I denne periode bor og arbejder du med driften af kulturhuset.

Ud over at være en del af kulturfællesskabet, så indgår du i en fast vagtplan og varetager driften af kulturhuset. Vi er fælles om at skabe gode oplevelser for gæsterne, og det er gennem daglige drift, at du får en stor del af din læring.

På Gastronomi vil du komme til at bruge en del af din arbejdstid i køkkenet med at forberede bl.a. morgenmad, frokost, fællesmiddage og køre service. Du er også med til at definere, udvikle og afvikle vores eventprogram på gastronomifronten. Det kan fx indebære at være vært for en workshop eller være med til at planlægge ugens menu.

Du vil få en fast månedsløn for dit arbejde og en bolig stillet til rådighed i huset, som du betaler husleje for. Derfor får du som kulturskaber både samlet din bolig og arbejde under ét tag.

ER DU DEN NÆSTE KULTURSKABER?

Vi holder samtaler løbende, så hvis du kan se dig selv som Kulturskaber i Nordhus sammen, så skynd dig at sende din ansøgning til os. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Læs mere på www.nordhus.dk