ILD: Another Life v. Sofie Westh

Tuesday 22.10.2024 20:00
door19:00 Start20:00 price50 DKK

Another Life, arbejder for øget bred repræsentation og forbedrede vilkår for minoriserede personer, herunder kvinder, i det danske kulturliv.

På aftenen vil Sofie præsentere relevante begreber, som kan benyttes som afsæt for at igangsætte forandringer i praksis – både på et strukturelt plan og lige nu og her.

Sofie Westh (hun/hende) er projektleder og medstifter af den prisvindende non-profit foreningen Another Life, der arbejder for øget bred repræsentation og forbedrede vilkår for minoriserede personer, herunder kvinder, i det danske kulturliv. 

Gennem data og research skaber Another Life rapporter og vidensmateriale, der belyser bred repræsentation, mental sundhed, arbejdsmiljø og diskrimination fra forskellige vinkler og perspektiver.

"Med vores rapporter og vidensdeling forsøger vi at fjerne ansvar og fokus fra individet og i stedet pege på de strukturelle problemstillinger, der skal løses i fællesskab. Den indsamlede data og viden benyttes sammen med ekstern research som afsæt for de øvrige grene af arbejdet. Vi omsætter aktuel viden fra forskning og musik- og kulturlivet til konkrete metoder og værktøjer, der understøtter arbejdet med trygge arbejdsmiljøer, rekruttering, magtstrukturer, barrierer, privilegier, øget repræsentation, forbedret mental sundhed og mindsket diskrimination i musik - og kulturlivet i Danmark."

På aftenen vil Sofie præsentere relevante begreber, som kan benyttes som afsæt for at igangsætte forandringer i praksis - både på et strukturelt plan og lige nu og her. 

OM ILD

ILD er Nordhus’ ugentlige tirsdagstalk, hvor aktuelle organisationer og enkeltpersoner inviteres indenfor til at give oplæg om det, de brænder mest for. Vi behandler emner, ideer og koncepter inden for kunst og kultur, klima og bæredygtighed, gastronomi og madkultur samt ungeliv og demokrati. 

ILD giver det klassiske talkformat et varmt twist, når huset belyses i rødt, baren serverer varme drinks og stærke snacks, og vores visuals fra scenen viser et inferno af flammer. Vi ønsker at skabe en aften, der bevæger publikum gennem oplysning og oplevelser, som har til formål at skabe ny bevidsthed og øget nysgerrighed på aktuelle temaer og tendenser, formidlet gennem vores fortolkning af en klassisk brandtale. 

Efter aftenens oplæg vil BAR'N holde åbent for yderligere samtale, musik og hygge.