Vi søger en erfaren event booker med skarpt forretningsblik og kulturelt kompas til nyt kulturhus.
Du skal udvikle og drive et kvalitetspræget, økonomisk bæredygtigt program, der både samler lokalt og tiltrækker gæster udefra.
Du er ansvarlig for hele processen: idé, booking, afvikling og evaluering – og du skal kunne balancere både kulturelle og kommercielle ambitioner.
Bliv en central del af opbygningen af et nyt kulturhus, og vær med til at bygge videre på Nordhus’ rolle som et naturligt samlingssted med stærkt indhold, fællesskab, oplevelser og mødet mellem mennesker.
Jobbet
Opgaven er at sikre et succesfuldt økonomisk bæredygtigt eventprogram med koncerter, talks, debatter, film, danseaftener og samarbejder m.m. Det betyder bl.a., at du:
- Udvikler og driver Nordhus eventprogram med variation og kommerciel kvalitet
- Identificerer og booker artister, aktører, debattører og samarbejdspartnere, der kan engagere et mangfoldigt publikum
- Er tovholder på events fra A-Z, inklusiv udarbejdelse af produktionsplaner
- Koordinerer og samarbejder tæt med både eksterne og interne partnere herunder marketing, kulturskabere, afvikling og teknik
- Koordinerer alle aspekter af bookingprocessen, herunder tekniske krav, planlægning, logistik og økonomi
- Sikrer professionel afvikling i tæt samarbejde med teknik og drift
- Forhandler kontrakter og honorarer med artister, aktører, debattører og samarbejdspartnere
- Sikrer løbende evaluering og udvikling af program
- Skaber samarbejder med kulturinstitutioner, erhverv, fonde, sponsorer m.fl.
- Følger op på data, publikumsadfærd og økonomi for at sikre løbende udvikling og relevans