TALK PÅ TVÆRS: Tør du drømme om døden

tirsdag 01.04.2025 19:30
Start19:30 pris50 DKK

Hvordan forholder vi os til døden – og forholder vi os overhovedet nok til den? Er vores opfattelse af døden nuanceret og rummelig nok?

Kom og vær med til en tankevækkende paneldebat om døden, hvor vi udforsker, hvad det betyder at konfrontere livets afslutning. Panelet består af dokumentarist Smilla D. Khonsari, sognepræst Louise Sihm Knudsen og Skuespiller Esben Dalgaard, og samtalen modereres af Barbara Weile.

Smilla D. Khonsari, dokumentarinstruktør og prisvindende filmskaber, bringer sin unikke vinkel som kunstner. Louise Sihm Knudsen, præst i Hans Egedes kirke, deler sin teologiske indsigt i, hvordan vi kan håndtere døden som en del af vores menneskelige eksistens. Esben Dalgaard bringer sin personlige erfaring. Med sin bog Mærket og podcasten Inden vi dør deler Esben sin egen historie og sine dybdegående refleksioner over de svære følelser, der er forbundet med døden.

Kom og lyt til deres perspektiver på døden og livet, og deltag i en samtale, der udfordrer vores forståelse af det, der er uundgåeligt.

Stemningen sættes allerede til fællesspisningen, der byder på stearinlys, musik og et udsøgt måltid

 

Program:

18.00: Fællesspisning (Særskilt billet 150,-)
19.30: Talk

Talk På Tværs er Nordhus’ nye talk, hvor vi går helt tæt på samfundsaktuelle temaer og tendenser. Her undersøger vi de dynamikker, der både samler og skiller os. Sammen med relevante gæster og organisationer udforsker vi kontraster og skæringspunkter - på tværs af generationer, kulturer, demografier, verdenssyn mv.

I en tid præget af stigende polarisering og splittelse har vi brug for samtalen med plads til nuancer. På Tværs ønsker gennem oplysning og oplevelser at skabe en ny bevidsthed og øget nysgerrighed på det, der opstår mellem mennesker, idéer og perspektiver. Sammen åbner vi op for refleksion og dialog - fordi vi tror på, at det er nøglen til at kunne mødes og handle på tværs

50 DKK (normalpris)
35 DKK (Ung u. 26 el. studerende)