Fra landbrug til forbruger – og videre ud i samfundet
Sulten på Forandring samler regenerative eksperter, iværksættere, forskere, investorer, journalister, studerende og beslutningstagere i åbne, ærlige og manuskriptfrie samtaler. Samtalerne stiller skarpe spørgsmål, udfordrer vanetænkning og bringer fagligheder sammen på tværs – fra jord til bord, og videre til de politiske og økonomiske strukturer, der former vores fødevareforbrug.
Fødevarekrisen kræver handling og nye samtaler
Vores nuværende fødevaresystem er en af de største årsager til både klimaforandringer og tab af biodiversitet. 31% af de globale CO₂-udledninger stammer fra fødevareproduktion, mens 96% af biodiversitetstabet hænger sammen med landbrug, skovrydning og overfiskeri. Samtidig forurener intensive produktionsmetoder vores vandressourcer, madspild står for en tredjedel af al produceret mad, og usunde ultraforarbejdede fødevarer dominerer mange menneskers kost.
Der er brug for forandring og Sulten på Forandring er en platform, hvor denne forandring kan begynde.
____________________
Dagens vært: Thomas Høgenhaven
Dagens gæst: Emil Nielsen
Emne: Ingen hvide flag: Der er stadig håb for en radikal grøn omstilling?
Vært Thomas Høgenhaven inviterer Emil Nielsen, folketingskandidat for SF og kommunikationschef i Danmarks Naturfredningsforening, til en liveoptagelse af Sulten på Forandring i Nordhus den 27. november kl. 08.15.
Efter årevis med grøn optimisme er det blevet hårde år for de grønne investeringer, hvor de grønne aktier rasler ned. Økologisalget står i stampe. Den internationale klimakamp er slået i bakgear. USA har forladt Paris-aftalen, og den danske regering har genopfundet hockeystaven.
Er det hele håbløst – eller findes der faktisk et håb for forandring? Og hvor skal de grønne forandringer egentlig komme fra? Markedet, forbrugerne eller politikerne?
__________________________
Om dagens vært: Thomas Høgenhaven
Thomas Høgenhaven er hovedkraften bag fonden Planetary, som arbejder med regenerative investeringer. I Planetary er udgangspunktet, at menneskeheden står over for enorme udfordringer, der kræver radikale løsninger og nytænkning, hvis vi skal sikre en sund planet for kommende generationer.
Om dagens gæst: Emil Nielsen
Emil Nielsen har syv års erfaring som pressechef i Enhedslisten og syv år som pressechef i Danmarks Naturfredningsforening. Nu stiller han op til Folketinget for SF med et stærkt grønt fokus.
Han kæmper for et opgør med forureningen fra det industrielle landbrug, der skaber iltsvind, fedtemøg og truer vores grundvand. Han arbejder for mere natur, færre kemikalier, mere økologi, og for at vende både klima- og trivselskrisen med løsninger, der styrker fællesskabet.
Vi serverer gratis kaffe! Du kan købe en lækker morgenmad fra menuen i Nordhus, inden eventet begynder.
__________________________
Formatet kort fortalt:
• Torsdage kl. 08:15-09:00
• Gratis og åbent for alle
• Samtaler med nysgerrige, eksperter, og praktikere
• Fokus på løsninger, dilemmaer og konkrete handlingsmuligheder
• Gratis filter kaffe
“Vi skal ikke bare tale om forandring – vi skal skabe den”