FARVERIGE SERVERINGER, FRISKE RÅVARER I SÆSON

FROKOST

Frokost i Nordhavn med kollegaer og venner

Frokost i NORDHUS

Mandag til fredag kan du for kun 125 kroner få en velsmagende, lokal frokost i Nordhavn. Om du kommer med kollegaer, venner eller familien eller ønsker at nyde en stille stund alene, så lover vi, at du vil blive mæt ved langbordene.

I NORDHUS er grøn mad omdrejningspunktet. Vi serverer farverige retter inspireret af verdens køkkener, tilberedt med sæsonens råvarer, og visse dage supplerer vi med kød eller fisk.

Vi bruger smagfulde krydderiblandinger fra KANDY SPICES i Nordhavn, som leverer bæredygtigt dyrkede krydderier fra små familielandbrug i Sri Lanka.

Når der er fisk på menuen i NORDHUS, kommer den fra Fiskerikajen. Her er bæredygtigt fiskeri, høj kvalitet og respekt for havet i fokus, så vi kan servere friske fiskeråvarer med omtanke for miljøet.

Til den lille sult

Tirsdag til fredag mellem 11 og 17 serverer vi en toast med skinke, ost, dijon og Bos sylt 65 kroner. Vi har også altid røgede nødder, chips fra Lokale Rødder og oliven.

Kom forbi kulturhuset i den Den Røde By.

UGENS MENU

MANDAG 12.10

Æggekage med porrer, svampe og timian
Serveres med rosenkålssalat med granatæble og balsamico
Hertil syltede løg og surdejsbrød

TIRSDAG 13.10

Indisk daal med røde linser og græskar
Serveres med perlebyg samt grønkålssalat med æbler og sprøde græskarkerner
Hertil raita med agurk, fennikel og dild samt fladbrød

ONSDAG 14.10

Bagt kartoffel med chilibønner, creme fraiche, purløg og revet ost
Serveres med salat med rå rødbede, pærer, tør ost og sprødt brød
Hertil surdejsbrød og smør pisket med kærnemælk

TORSDAG 15.10

Boller i karry med basmatiris
Serveres med hvidkålssalat med revet gulerod, limesaft og sesamolie
Hertil æblechutney og ristet kokos samt surdejsbrød

FREDAG 16.10

Burger med squash- og fetabøf, hjertesalat, aioli med saltet citron og syltede løg
Serveres med ovnfritter med oregano og krydret yoghurt

______________________

Menuen skifter hver dag.

Vi kan ikke tilpasse maden eller tage højde for individuelle allergier, og vi kan ikke garantere veganske, mælkefri eller glutenfri muligheder.