FARVERIGE SERVERINGER, FRISKE RÅVARER I SÆSON

SE DAGENS MENU HER

TIRSDAG 15.9

Squash deller med persillekartofler
Spidskålssalat med ingridærter, dild og citronvinaigrette
Krydderurtecreme og kernebrød

ONSDAG 16.9

Belugalinselasagne med gratineret mozzarella
Sprød romainesalat med oivenvinaigrette og sprødt brød
Surdejsfocaccia med rosmarin, olivenolie og romesco

TORSDAG 17.9

Fried Chicken med ristede søde kartofler
Coleslaw med yoghurt og spidskommen
Majsbrød med pisket smør

______________________

Onlinesalget af billetter til langbordsmiddag slutter klokken 17.30, men du er altid velkommen til at komme forbi NORDHUS og bestille måltidet i baren.

Husk at din billet til langbordsmiddag kun gælder til den dato, der står på billetten. Ønsker du at ombooke til en anden dato, kan du kontakte hej@nordhus.dk senest tre arbejdsdage før din middag. Dette kan ikke gøres på dagen.

Vi kan ikke tilpasse maden eller tage højde for individuelle allergier, og vi kan ikke garantere veganske, mælkefri eller glutenfri muligheder.

LANGBORDSMIDDAG

Vi har få fælles sprog i verden, men mad er ét af dem. Der sker noget særligt, når vi spiser sammen, derfor mødes vi om måltiderne NORDHUS. 

Vi spiser sammen ved langbordene i Nordhavn hver tirsdag, onsdag og torsdag. Maden bliver serveret kl. 18.00, så kom i god tid, så du kan nå forbi baren, inden kokkene byder velkommen og præsenterer aftenens menu. Efter middagen er det muligt at tilkøbe en dessert og en god kop kaffe med bønner fra vores økologiske og bæredygtige naboer i Nordhavn, ØNSK.

I NORDHUS er maden grøn, farverig og inspireret af køkkener fra hele verden. Vi lægger vægt på sæsonens råvarer og giver også plads til, at der sniger sig kød eller fisk med på bordet visse dage. Måltidet koster kun 175 kroner og serveres family style. Du kan altid spørge køkkenet om at få fyldt op, så vi lover, at du bliver mæt.

Som et særligt sommertiltag kan du købe langbordsmiddagen som takeaway. Så kan du nyde aftenens måltid i Nordhavns vandkant eller lige dér, hvor sommeraftenen kalder. Maden kan hentes mellem klokken 18 og 19.

Vi bruger økologiske krydderiblandinger fra KANDY SPICES på Trelleborgade i Nordhavn, som leverer bæredygtigt dyrkede krydderier fra små familielandbrug i Sri Lanka. Bag KANDY SPICES står kokken David de Silva, der tidligere drev den velkendte Davids Bistro på Østerbro.

Når der er fisk på tallerknerne i NORDHUS er de fra Fiskerikajen. Under mottoet “Respekt for havet” arbejder de på havets præmisser med fokus på skånsomt fiskeri, kompromisløs kvalitet og en stor passion for gode råvarer. Fiskerikajen leverer deres bæredygtige fisk og skaldyr til landets bedste restauranter.