Vinterjazz: Fini Broadbery & Johanna Linnea Jakobsson

tirsdag 24.02.2026 20:00 75 DKK
Koncertstart20:00 pris75 DKK

PROGRAM

18.00 Langbordsmiddag (tilkøbes i købsprocessen)

19.45 Dørene åbner

20.00 Fini Broadbery

21.00 Pause

21.30 Johanna Linnea Jakobsson

23.00 Tak for i aften

FINI BROADBERY

Fini Broadbery er almindeligvis kendt som jazzpianist, men har, hvad færre ved, startet sin musikalske karriere som sanger i Københavns Drengekor. Disse to udtryksformer fusionerer han ved denne koncert, hvor han fungerer som både pianist og vokalist. Kombinationen af Finis bløde og rene vokal med hans til tider rå og kompromisløse klaverstil, gør musikken levende og nærmest legende let.

Med sig i orkestret har Fini nogle fantastiske unge musikere, som – trods deres unge alder – allerede har sat deres præg på den danske jazzscene. Dette formidable orkester fortolker både kendte og mindre kendte sange fra den amerikanske sangbog.

Musikernes store kærlighed til jazzens tradition og historie skinner tydeligt igennem når de spiller, mens musikken hverken er højtidelig eller bagudskuende. Trioen insisterer på et seriøst udtryk, frit for klichéer og med et personligt bud på de ellers kendte sange.

LINEUP
Fini Broadbery: vokal / klaver
Kasper Sundby: saxofon
Rune Fog-Nielsen: bas
Samuel Winter: trommer

________________________

JOHANNA LINNEA JAKOBSSON
Dansk/svenske Johanna Linnea Jakobsson er saxofonist, sanger og komponist, og er aktuel med sit nye album ”Don’t Overthink It”, som udkom den 31. oktober 2025. Albummet har fået masser af roser med på vejen af anmeldere. Blandt andet skriver Ivan Rod i GAFFA at ”..hendes stemmekontrol og sans for sangskrivning og komposition gør hende til et unikt fænomen i dansk/svensk musik” og giver albummet 5 ud af 6 stjerner. Singlen ”Time” fik også en fornem nominering til en Danish Music Awards Jazz 2025 i kategorien ’årets single’.

Koncerten vil naturligvis byde på materiale fra det aktuelle album, samt fra det ligeledes anmelderroste debutalbum ”Alone Together” fra 2022. Repertoiret vil sikkert også byde på klassikere inden for forskellige genrer, som Johanna ofte fortolker med sit band.

"Musikaliteten er upåklagelig, men det, der imponerer mig mest, er den gennemgående, delikat tilbagelænede lyd og evnen til at skabe musik, der både føles nutidig og som en kærlig hilsen til jazzenes tradition." – Dan Backman, Orkesterjournalen (SE)

LINEUP
Johanna Linnea Jakobsson (solist / vokal / saxofon)
Olof Wullt (elektrisk guitar)
Simon Petersson (kontrabas)
John Fernold (trommer)
Jesse Emmoth (klaver)