Brænder du for at lave mad og skabe gode madoplevelser og bevæger du dig vant i det grønne køkken?
NORDHUS er Nordhavns nye kulturhus og samlingssted, hvor fællesskab, events og gastronomi skaber positiv forandring.
Vi søger kokke til faste vagter samt løbende eventafvikling i vores kulturhus. Køkkenet er en central del af huset og drives i tæt samarbejde med eventafdelingen, som året rundt finder på spændende arrangementer, hvor gastronomi og oplevelser går hånd i hånd.
Om stillingen
Som kok har du medansvar for den daglige madproduktion til både faste frokostgæster, langbordsmiddage og diverse events. Stillingen kræver derfor både høj faglighed og lyst til at arbejde kreativt og relationelt, og gerne have erfaringer fra grønne måltider.
Dine opgaver
Opgaverne vil blandt andet bestå af:
-
- Assistere køkkenchefen med planlægning og tilberedning af velsmagende daglige måltider
- Arbejde aktivt med at minimere madspild og udnytte råvarerne bedst muligt
- Opretholde høje standarder for hygiejne og renlighed i køkkenet
Din profil
Vi søger dig, der:
-
- Er uddannet kok eller har solid erfaring fra køkkenbranchen
- Har interesse for og gerne erfaring med det grønne køkken
- Arbejder struktureret, tager ansvar og bidrager positivt til samarbejdet
- Taler dansk og har gode kommunikative evner og menneskelig forståelse
- Trives med skiftende arbejdstider (morgen, aften og weekend)
Vi tilbyder
Hos os får du:
-
- En meningsfuld hverdag i et levende og kreativt kulturhus
- Et kreativt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du kan sætte dit præg på udviklingen af køkkenet i samarbejde med dedikerede kollegaer
- Et køkken med fokus på fællesskab, læring og kvalitet
Praktisk information
-
Stillingen er som timeansat
-
Løn efter kvalifikationer
-
Opstart efter aftale
Om NORDHUS
NORDHUS er et nyt og levende kulturhus i Århusgadekvarteret i Nordhavn. Vores ambition er at være et hus, hvor vi mødes på tværs af generationer, interesser og drømme gennem vores tilbud af langbordsmiddage, events, talks etc.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder for Gastronomi & Værtskab, Kamilla Seidler Trebbien, på kamilla@nordhus.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV, samt høre om din motivation for at blive en del af NORDHUS. Ansøgninger modtages kun via dette link. Samtaler afholdes løbende.