FARVERIGE SERVERINGER, FRISKE RÅVARER I SÆSON

SPIS HOS NORDHUS

Du er altid velkommen i Nordhus
Kig forbi til en velsmagende, økologisk frokost mandag til fredag – eller tag plads ved langbordet, når vi dækker op til middag tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 18.30.

Uden for åbningstiden forvandles Nordhus til et unikt og stemningsfuldt eventsted, som kan lejes til alt fra private fejringer til firmaarrangementer.

Uanset om du kommer for det dejligt måltid eller planlægger noget særligt, glæder vi os til at byde dig velkommen i huset.

LANGBORDSMIDDAG

Vi har få fælles sprog i verden, men mad er ét af dem og det skal vi bruge til at udvikle os og komme hinanden ved. For der sker noget særligt, når vi spiser sammen. Derfor har mødet om måltidet en helt særlig betydning i NORDHUS. 

Vi spiser sammen ved langbordene hver tirsdag, onsdag og torsdag kl. 18.30. Kom gerne lidt før, så du kan finde dig godt til rette og nå forbi baren, inden kokken byder velkommen og præsenterer aftenens menu.

I NORDHUS er maden grøn, farverig og inspireret af køkkener fra hele verden. Vi serverer den family style, og menuen skifter hver dag, så du kan sagtens komme flere dage i træk. Vi lægger vægt på sæsonens råvarer, og giver plads til, at der somme tider også kan snige sig lidt kød eller fisk med på bordet.

Vores lange fællesborde inviterer til samtale, og vi elsker, når man deler måltidet med ens naboer, uanset om man kender dem eller ej.

FROKOST

Frokost i Nordhus

Mandag til fredag kan du for kun 125,- få en velsmagende tallerken mad, perfekt til en pause i din dag. Om du kommer med kollegaer, venner eller familien – eller måske bare nyder en stille stund alene – så lover vi, at du vil blive mæt og tilfreds hos os.

Vi sætter pris på god mad, hyggelig stemning og en rolig atmosfære, hvor du kan tage en velfortjent pause.

Kom og nyd en dejlig frokost fra kl.12.00 i Nordhus. Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Du kan booke på forhånd herunder, eller blot komme forbi.

Grupper på flere end 8 pax skal booke på forhånd.

1% AF REGNINGEN GÅR TIL FOODPRINT NORDIC

Vi er medlem af Foodprint Nordic. Foodprint Nordic arbejder målrettet for at skabe et bæredygtigt madsystem, der er baseret på en sund og levende jord, og hvordan vi sammen understøtter det regenerative landbrug og dyrkelsen af næringsrige fødevarer. I NORDHUS deler vi denne ambition, fordi vi tror på, at vi alle kan og bør tage del i at skabe et regenerativt madlandskab og en grønnere fremtid. 

Som ny maddestination, ønsker vi at være en platform, der bidrager til at flere kan få viden om regenerativt jordbrug. Derfor inviterer vi også gæster og madborgere med på rejsen. Det betyder blandt andet, at vi  lægger 1% på din regning. Den ene procent går til Foodprint Nordics ‘Restore Fund’, der støtter lokale regenerative jordbrugsprojekter. Du kan læse mere om projekterne nedenfor.