NÆKST ER NORDHUS’ SCENE FOR UPCOMING MUSIK

NÆKST giver nye bands og artister en professionel og gratis platform til at møde et livepublikum, mens publikum får mulighed for at opleve morgendagens navne, før de rammer de helt store koncertsale og festivalplakater.

NÆKST er NORDHUS’ nye scene for upcoming musikere og en intim koncertoplevelse for nysgerrige publikummer. 

De største navne har alle stået på en lille scene engang.

Med NÆKST inviterer kulturhuset i Nordhavn upcoming musikere til at spille foran et livepublikum. Koncerter hvor de kan teste liveformatet og mærke energien fra publikum, mens musikelskere får mulighed for at opleve spirende artister, før de rammer de helt store scener.

NORDHUS stiller en professionel scene, lyd og lys gratis til rådighed. Så de ambitiøse artister kan fokusere på det vigtigste: at indtage scenen og vise deres talent. Alle musikgenrer er velkomne. Uanset om det er inderlig indie, skæve elektroniske synths, hårdtslående rock eller eksperimenterende jazz, er NÆKST NORDHUS’ scene for morgendagens musikere.

Har du et musikprojekt, der skal ud over scenekanten? Så send en mail til sofie@nordhus.dk.