i nordhus kan du lære at brodere uanset niveau

Japansk sashiko-broderi

tirsdag 22.09.2026 19:30 150
Start19:30 pris150 DKK

Velkommen til kreatirsdag i NORDHUS. Et kreativt fællesskab, hvor vi mødes hver tirsdag kl. 19:30-21:30 for at fordybe os i forskellige håndværk. Hver uge har forskellige temaer, så du kan prøve kræfter af med grafiske tryk, vævning, broderi og upcycling. Det kræver ikke erfaring at være med, blot nysgerrighed og lysten til at lære noget nyt. Kom alene eller tag en ven med.

 

PRAKTISK

Køb en billet til vores langbordsmiddag inden vi broderer. Maden vil være inspireret af japansk gastronomi og serveres klokken 18.00. Book billet her.

Husk at medbringe noget tøj eller andet tekstil du kan brodere på.

 

DATOER

22. september
20. oktober
17. november

Trænger din gamle skjorte eller slidte jeans til lidt nyt liv? Så kom med til NORDHUS’ hyggelige broderiværksted!

Vi sørger for inspiration og materialer - du skal bare medbringe et stykke tøj, mulepose eller andet tekstil du har lyst til at upcycle.

Sashiko er en japansk broderiteknik, der udføres med bittesmå, ensartede sting. Teknikken blev oprindeligt brugt til at reparere tøj, men bruges i dag også dekorativt og meditativt.

Til workshoppen bliver du introduceret til, hvordan du overfører dit eget design til stoffet og bliver guidet undervejs.

Vi glæder os til at se jer! 

Om underviseren

Jeg hedder Camilla og jeg elsker at samle mennesker omkring kreative projekter. Jeg har en bred erfaring med at afholde kreative workshops og elsker at dykke ned i forskellige håndværk. Jeg lægger vægt på at skabe et hyggeligt og afslappet fællesskab, hvor der er plads til både fordybelse, grin og gode samtaler undervejs. Her er der plads til både nybegyndere og erfarne kreative sjæle. Jeg glæder mig til en at vi sammen kan skabe noget med hænderne og måske endda lære noget nyt om både håndværket og hinanden undervejs.